Marklin Systems og Mfx-standarden


Med Marklin Systems fremkomst i 2004 kom Marklin med en ny standard benævnt "MFX". Den nye standard skal gøre det nemmere for modeljernbane-brugere, at tilmelde og styre togene på en mere bekvem måde, samtidig med at tilbyde flere muligheder med bl.a op til 16 funktioner i togene og andre ting.

Marklin's Centralstation og Mobilstation er udstyret med det nye Mfx-system. Funktionaliteten er dog lettere begrænset på Mobilstation i forhold til Centralstationen, da Mobilstationen kun kan styre tog og funktioner. Derimod er Centralstationen er udstyret med alle de tænkelige funktioner, man som modeljernbane-bruger kan ønske sig af en digital styrecentral, det vil sige bl.a styring af sporskifter, op til 16 funktioner på togene, mulighed for ændring af registerværdier på de enkelte tog og meget mere.

For at kunne udnytte Mfx-teknologien på Centralstationen og Mobilstationen kræver det at dine ældre tog udstyres/ombyyges med en Mfx-decoder (60921-24 eller 60931-34 med lyd) eller ESU MFX-decodere for at kunne melde sig selv til Central eller Mobil-stationen.
Bemærk at du stadigvæk kan anvende de ældre decodere som er på Markedet.
De ældre decoder kan indsættes manuelt eller man kan lade Centralstation søge efter tog med de ældre decodere, så valget er frit.

I fremtiden vil Marklin tilbyde flere og flere togmodeller med indbygget Mfx-decodere og sikkert også forskellige funktions-modeller, så som kraner og vogne med digitale funktioner.

Med Mfx-standarden er det slut med at skulle huske adresser. Du kan nu genkende dine tog hurtigt og bekvemt ved dets navn. Når du sætter et Mfx-tog på banen vil toget melde sig selv til centralen og på skærmen vil du så kunne se navnet på toget. Du har endda mulighed for at ændre navnet til et andet navn, alt efter hvad du måtte ønske. Efter toget har meldt sig selv ind kan du også se hvilke funktioner toget har og som vises på skærmen ved hjælp af symboler af den respektive funktion. Selv to identiske tog opfattes af systemet særskilt.

En Mfx-decoder kan håndtere op til 16 funktioner og Mfx-decoderen er baglæns kompitabel, således at du på f.eks 6021 Control Unit kan håndtere 8-9 ud af de 16 funktioner, som er tilgængelig i Mfx-systemet. Mobilstationen kan håndtere op til 9 funktioner. Det fulde udbytte af Mfx-decoderen og dens 16 funktioner får du med centralstationen.

Mfx-decoderne har desuden andre egenskaber, nemlig programmering af CV-registre, hvor det er muligt at ændre forskellige ting, som bl.a tog-adressen, minimum hastighed, max hastighed, igangsætnings-forsinkelse, bremseforsinkelse og lyd, alt sammen efter ens egen smag og behov.
Marklin's digitale enhed 6021 Control Unit kan også anvendes til at programmere MFX-decodere med.

Ved større anlæg kan der anskaffes en eller flere Marklin 60172 / ESU EcosBoost Booster med tilbagemeldings-funktioner indbygget, til indbygning på anlægget, for at forstærke det digitale signal.

Med hensyn til Modeljernbane-styring via Computer software er der i øjeblikket kun Windigipet Pro X3 som understøttet MFX-lokomotiver og som kan anvendes sammen med Marklin's Centralstation.
Fra Windigipet er det nu muligt at kontrollere de op til 16 Funktioner, som MFX-decoderne tilbyder.
Windigipet Pro har desuden indbygget en MFX-assistent til integrering/sammenknytning af lokomotiv-databasen i Windigipet med de indlagte lokomotiver i Centralstationen.
Marklin har d. 7/12-2007 frigivet MFX-protokollen til visse Software-programmører af modeljernbane-software for at de kan opdatere deres software, men endnu ikke til private brugere for at de eventuelt kunne programmere deres egen software.



Links :
MFX og Kommunikations-signaler (Tysk)