Marklin MFX - Tips og Tricks.



MFX-lokomotiver tilmelder sig ikke til Centralstation/Mobilstation
Sådan ændrer Du MFX-decoderens Adresse



Den nye MFX-standard som Marklin lancerede i 2004 og som Marklin har patent på, er Bi-Direktional kommunikation mellem den digitale Centralstation / Mobilstation og lokomotiverne. Denne kommunikation muliggør at et lokomotiv kan melde sig selv med sin adresse til den digitale central. Dette behøver man kun at gøre en gang da MFX-decoderen er "selvtænkende" og holder styr på hvilken Central den er tilmeldt via et Specielt "ID", som sendes af Centralstationen.

Sættes MFX-Lokomotivet på en bane med en anden Centralstation gentages Tilmeldingsproceduren endnu en gang og MFX-decoderen husker nu ID på denne Centralstation.

Det er derfor specielt vigtigt, at MFX-toget befinder sig på banen med strømmen til banen "tilsluttet", når Du f.eks sletter et MFX-lokomotiv fra Tog-listen. Dette sikrer at MFX-decoderen får besked om at toget er slettet fra Tog-listen. Først når MFX-Lokomotivet er slettet og er væk fra Tog-listen kan MFX-lokomotivet tages af skinnerne.

Hvis Du i stedet for fjerner toget fra banen uden at slette det fra Tog-listen og senere sætter MFX-lokomotivet på banen igen, vil tilmeldingsproceduren for MFX-lokomotivet ikke blive vist, da MFX-lokomotivets decoder allerede har lagret information om, at det er tilsluttet den pågældende Central og kender Centralstationens "ID" allerede.

Samme situation er også gældende for Mobilstationen, som også er udstyret med sin egen unikke "ID".

Løsning på dette problem er at lade MFX-lokomotivet tilmelde sig til en anden Centralstation eller til en Mobilstation som er tilsluttet et par skinner ved hjælp af Tilslutningsskinne 24088. Når MFX-lokomotivet er tilmeldt der, kan man igen følge proceduren for fjernelse af et MFX-lokomotiv og tage MFX-toget af skinnerne. Herefter sættes MFX-lokomotivet på ens bane tilsluttet en Centralstation og toget vil igen "tilmelde" sig korrekt til Centralstationen uden problemer.