60651 / 60652 Mobilstation



Der findes 2 versioner af Mobilstationen på markedet :


Mobilstation 60651 :

Denne version ligger med i H0-Startsæt fra Marklin og yder 1,2 Amp, hvilket er nok til at styre 2 til 3 standard-lokomotiver, afhængig af lokomotivet's forbrug og indbyggede funktioner.


Mobilstation 60652 :

Denne version yder 1,9 Amp, hvilket er nok til at styre 4 til 5 standard-lokomotiver, afhængig af lokomotivet's forbrug og indbyggede funktioner.



Marklin 60651/52 Mobilstation - Engelsk

Marklin 60651/52 Mobilstation - Flersproget (Dansk fra side 34)

Lokomotiv Databank (August 2005)

Mobilstation + 66045 Delta Control 4f / 6604 Delta Control som Kørestrøms Booster (Tysk PDF-artikel)

     (Se kommentarer længere nede på siden til denne PDF-artikel)



Update til MobileStation 60651/60652 :
På Mobilestationen kan man under "INFO" se den aktulle Software-version af enheden.
Der vises følgende information til brugeren :

HW: 1.0 4010 (Hardware-version)
BL: 1.0
AP: 1.8 4010 (den aktuelle Software-version, skal være 1.8 eller derover for at kunne anvendes med CS 2)
AN: 60652 (kan være 60652 eller 60651)
U 0002901 C (Enhedens Seriel nr)

Hvis nogle af følgende "tilstande" bemærkes ved MobileStation 1 :

* Deres MobileStation har et Lokomotiv i Lok-databanken, men "understøtter" ikke alle Funktionerne på dette Lokomotiv.
* De har købt et Lokomotiv, som ikke "indeholdes" i Lok-Databanken på deres ældre MobileStation 60651/60652.
* Deres Lokomotiv er "tilstede" i Lok-Datanken, men Adressen lader sig ikke omprogrammere med MobileStationen.
* Deres MobileStation "reagerer" ikke mere, når De tilslutter denne til Tilslutnings-skinnen (Ingen visning i MS1 Display)

kan en UPDATE af MobileStationen måske hjælp dem videre med deres problem.

"UPDATE" af en 60651/60652 MobileStation 1 kan gøres ved at tilslutte MobileStationen til en 60212 Centralstation 1 (Update 2.04) på følgende måde :

1 :
De skal være i besiddelse af et 610479 Adapter-kabel (anvendes ved drift af 2 MobileStationer tilsluttet 24088 Tilslutnings-skinnen)

2:
Tilslut 610479 Adapter-kablet til 60212 Centralstation 1. Stikket "monteres" i en af de 3 Stik mærket med "CAN" på bagsiden af CS 1.

3:
Start Centralstation 1 op og vent indtil den er helt færdig med dette.

4:
Tilslut MobileStationen 1 til 610479 Adapter-kablet.

5:
Herefter skal De "vente" på, at "Update"-symbolet på CentralStation 1 (i nederste højre hjørne) går ud (Symbolet forsvinder)

6:
UPDATE kan vare op til 5 minutter eller længere. Afbryd ikke "Updaten", da dette kan resultere i en defekt MobileStation.



Funktioner på Mobilstationen :



Mobilstationen kan tilsluttes på flere forskellige måder, som afbildet herunder :


Tilslutning over Marklin 24088 forbindelsesskinne. Husk at der skal anvendes adapterkabel (610479) ved tilslutning af 2 mobilstationer.


Tilslutning til C-skinner med etablering under skinnen.


Tilslutning til K-skinne via Marklin 60115 forbindelsesboks.


Bemærk : Hvis du har anskaffet dig Centralstation, kan du fra denne lægge op til 10 lokomtiver fra Centralstationen og over i Mobilstationen efter eget valg.
På Centralstationen er der et indbygget skærmfelt til overførsel af lokomotiv-data til Mobilstationen.



Mobilstation som digital kørekontrol og 6021 / 6040 / 6043
til skift af sporskifter/ K83 / K84 / Signaler (2 kanals-system)


Som illustreret herover er det muligt at anvende Mobilstation på et eksisterende »Marklin Digital« - anlæg med denne opsætning.
Det fungerer på den måde at Mobilstationen anvendes som "køre"-kontrol til togene og CU 6021 anvendes til "styring" sammen med 6040 Keyboard og 6043 Memory til skift af sporskifter og andet.
Der er dog lige et par ting man skal være klar over.
Strøm-udtaget (rød ledning) på CU 6021 må under INGEN omstændigheder tilsluttes til skinnerne, da der herved opstår en kortslutning.

CU 6021 har KUN den opgave at styre sporskifte-decodere, signaler, k83, k84 og få tilbagemeldinger fra et s88-modul.
Den eneste forbindelse der må være mellem CU 6021 og skinnerne er den brune Stel-forbindelse.
Dette har den egenskab at det så er muligt at få tilbagemeldinger fra Kontakt-skinner til et s88-modul til at fungere korrekt, da der ved stelforbindelsen opstår en fælles stel-forbindelse mellem de to systemer.

Når du anvender denne opsætning er det ekstremt vigtigt at holde de 2 strømsystemer adskilt fra hinanden. Det vil sige, at alle de røde strøm-forbindelser du har tilsluttet CU 6021 under INGEN omstændigheder må få kontakt med den røde strømforbindelse fra Mobilstationen uanset hvad.


Yderligere findes der en anden løsning, som er vist og illustreret i pdf-filen herunder.


Mobilstation og DeltaControl 4f som "køre" Booster.


Her anvendes Mobilstation sammen med Delta Control4f som "kørestrøms" Booster i en speciel opsætning, som inkluderer opsætning af et specielt skinne-afsnit, hvorpå det er muligt at køre med Mfx-lokomotiver.
Systemet er opbygget med 2 overgangs-strømafsnit, opbygget med dioder og modstande. I bane-afsnittet, hvor Mobilstationen forsyner skinnerne med strøm er det muligt at tilmelde Mfx-lokomotiver til Mobilstationen. Ved opstart af et anlæg som dette, skal man sikre sig at der ikke holder nogle tog eller vogne med slæbesko, som har forbindelse til begge afsnit samtidigt, det vil sige at tog/vogn holder på et sikkert sted i det ene eller andet bane-afsnit, hvor det ikke skaber kontakt mellem de to afsnit, når strømmen tilsluttes anlægget.

Eksperimenter du med opsætningen af dette anlæg, sker det på eget ansvar, jeg påtager mig intet ansvar for "korrektheden" af de informationer, som er beskrevet i artiklen. Hvis IKKE du forstår princippet, skal du ikke begynde på at bygge et anlæg som dette, da der er nogle tekniske ting som er beskrevet i artiklen, som skal overholdes.



Programmering af MFx-decodere med Mobilstationen


Med Marklin's Mobilstation (MS) er det kun muligt at programmere MFX-Dekodere i begrænset omfang. Det er kun muligt at ændre de funktioner som tilbydes når man vælger "Lok ändern" i menuen.
Andre indstillinger som som f.eks Motorola-adressen lader sig kun ændre via Control Unit 6021 eller CentralStationen.

Ved hjælp af en Speciel forberedt MobilStation er det muligt at programmere MFX-Dekodernes CV-registre.

1. Forberedelse af Mobilstationen :

» Gennemfør en RESET af Mobilstationen for at slette alle indlagte tog.
» Indtast lokomotivet med Artikelnr: 29750 ind (fra Databanken).
» Du skal nu ændre navnet på lokomotivet i "Prog.Lok" -menuen.
» Indtast nu yderligere 9 lokomotiver i Lokomotiv-listen (enten fra Databanken) eller via adresse.
» I Lokomotiv-listen skal der nu være indsat 10 tog, det vil sige, at Mobilstationen skal være fyldt op.

2. Udvidet Programmering af et MFx-lokomotiv :

» Stil nu det MFX-Lokomotiv som skal programmeres på din seperate Programmerings-skinne, som    Mobilstationen er/skal tilsluttes til.
» Nu vil MFX-symbolet begynde med at blinke, men Lokomotivet kan IKKE registrere sig, da Lokomotiv-   listen allerede er fyldt helt op.
» Nu skal du finde menu'en "Prog.Lok" og overtage dette lokomotiv som Aktiv lokomotiv.
» Herefter skal du gå ind i Menu'en "Lok ändern".
» Inde i denne Menu vælger du punktet "REG".
» Indsæt nu det ønskede Register og bekræft dette med et tryk på Dreje-knappen. Indsæt nu værdien i    registret og tryk igen på Drejeknappen. Lokomotivet vil nu bekræfte programmeringen med blinkende lys    på lokomotivet.
» Gentag efter deres ønske de sidste 3 step, for at ændre andre CV-værdier.


Oversigt over Registre på ESU-Dekodere.

Cv/Reg Beskrivelse Værdi omr. Fabrik Indst. MS Standard MS Udvidet
01 Adresse på toget 01 - 80 3   *
02 Fastlægger mindste hastighed for toget 01 - 63 18 * *
03 Denne værdi ganget med 0.25 angiver tiden fra toget står stille, til togets maksimale hastighed. 01 - 63 16 * *
04 Denne værdi ganget med 0.25 angiver tiden fra togets maksimalhastighed til toget står stille 01 - 63 12 * *
05 Maksimalhastigheden på toget. 01 - 63 63 * *
08 Resetter Decoder'en tilbage til fabriksindstilling. - 8 * *
53 Parameter 1 (Reguleringsreference) Bestemmer højden på spændingen der må komme tilbage fra motoren. Jo bedre virkningsgrad på motoren, desto højere kan denne værdi sættes. Hvis toget ikke kan nå Maksimal-hastigheden skal denne værdi sættes lavere. 01-63 35   *
54 Parameter 2 (K-andel) Bestemmer hårdheden af reguleringen. Jo større værdi jo stærkere regulerer Lokpilot motoren. 01 - 63 24   *
55 Parameter 3 (I-andel) Bestemmes via trægheden på motoren. Jo trægere motoren er (når der altså er meget svinghjulsmasse eller motoren har en stor diameter), desto mindre skal denne værdi være. 01 - 63 24   *
56 Bestemmer værdien på lastreguleringen 01 - 63 63   *
78 Startspænding Analog AC 01 - 63 25   *
79 Højeste Hastighed Analog AC 01 - 63 63   *
57 Lydmodus 1 : Værdien ganget med 0,64 giver tiden i Sekunder mellem 2 dampstød ved køretrin 1. Værdien 01 betyder, at afstanden mellem to dampstød udløses via sensor. 01 - 63 10   *
58 Lydmodus 2 : Denne værdi bestemmer hvorledes afstanden mellem 2 damp-stød aftager ved stigning i køretrinnene. Herved betyder en højere værdi en stærkere, en mindre værdi en svagere aftagelse af lyden. Hvis Dampstød skal udløses via hjul-sensor specificerer denne værdi antallet at Trigger-impulser som er nødvendige for at udløse et dampstød. 01 - 63 58   *
59 Kørelyd : Værdien divideret med 32 angiver faktoren med hvilken minimal omdrejningstal kørelyden skal afspilles ved det højeste køretrin. Værdier < 2 er langsommere. Værdier over > 32 er hurtigere end originalhastigheden. 01 - 63 32   *
60 Kørelyd : Værdien divideret med 32 angiver faktoren med hvilken maximal omdrejningstal kørelyden skal afspilles ved det nederste køretrin. Værdier < 2 er langsommere. Værdier over > 32 er hurtigere end originalhastigheden. 01 - 63 55   *
63 Lydstyrke for køre og tillægslyde 01 - 63 63 * *
64 Bremselyd : Værdien der angives her bestemmer hvornår Decoderen skal begynde med Bremselyd. Jo højere værdi, desto før begynder lyden. 01 - 63 07   *
73 Memory Indstillinger
Bestemmer hvilke indstillinger Decoderen skal lagre
Værdi = 00 (der lagres intet)
Værdi = 03 (Gemmer det aktuelle hastighedstrin og funktioner
Værdi = 07 (Gemmer det aktuelle hastighedstrin og funktion og kører efter RESET videre med den forudbestemte Igangsætnings/bremse-forsinkelse
00 / 03 / 07 03   *
75 2.anden Motorola-adresse for Funktion F5 til F8 01 - 63 04   *

CV-register 57-64 kan kun anvendes på LokSound decodere.


Har du problemer med den såkaldte "Alzheimer-Effekt" på MFx-decodere, skal du ændre værdien i CV-register 73 til 03 eller 07. De fleste tog Marklin udleverer med MFx-decoder har værdien sat til 07. Alzheimer-Effekten kan dog minimeres ved at ændre værdien til 03.


Lav kun ændringer i CV-registrene, hvis du er 100% sikker på hvad du foretager, da ændringer i visse af værdierne kan frembringe uheldige resultater.



Tilbehør til Mobilstation


610479 Mobilstation Adapterkabel


Eldiagram over ledningsforbindelser



60659 Mobilstation Bordstander