Hvem er vi ...


Vi er to store "drenge" omkring de 40 år, og lidt derover, som har den herlige interesse i at "lege" med modeljernbanetog og som har besluttet sig for, at opbygge et Marklin Digital modeljernbaneanlæg med alle de sjove ting og stunder, som det nu indebærer.


Grunden til at vi også har valgt at lave en webside omkring banen's opståen, er at websiden vil komme til at fungere som som et opslagsværk og en tidslinie for bygningen af vores modeljerbane, samt indeholde tekniske informationer, som er rare at have ved hånden, ikke kun for os, men som også er af interesse for andre modeljernbanebyggere.


Vi har planlagt et anlæg på ca 35-40 m2, som vi er i gang med at opbygge på nuværende tidspunkt og som vi løbende vil vise billeder fra på denne webside, således at I kan følge med i banen's udvikling og opbygning.


Vores fælles interesse for modeljernbanetog er opstået igennem de senere år, og nu er vi blevet enige om at opbygge en fælles bane, hvor vi kan få udlevet vores ide'er og kreativitet (hvis vi da har nogen).


Modeljernbaneanlæg er jo en spændende ting at få fritiden til at gå med, selv om det er en forholdsvis dyr hobby at have, men vi håber jo også på, at vores familier synes, at det er spændende at deltage og lege lidt med på anlægget og de aktiviteter som udspiller sig omkring banen.


Vi håber at den information og viden, som vi med tiden opbygger, gerne skulle komme til at ligge på denne webside, vil kunne komme til at hjælpe andre modeljernbanebyggere i deres forsøg på at opbygge et digitialiseret anlæg.


Man kan vist roligt sige, at vi er blevet lidt "bidt" af den Digitale modeljernbane, med de mange muligheder for styring. Vi har en del større projekter, som vi skal igennem, bl.a digitialisering af vores drejeskive og skydebroen, men også digitialiseringen af vores portalkran og kulkran og sidst, men ikke mindst vores gamle Marklin kran.


Der ligger også et større projekt i at opbygge strømforsyningen til den forholdsvise store bane som vi er i gang med. Strømforsyningen skal deles op i en 3-4 mindre områder og der skal installeres boostere til det digitale signal på anlægget, samt laves detaljerede landskaber med byer, huse og fabrikker. Vi har planlagt 3 større bjergområder, som vi er i gang med at opbygge i øjeblikket. Banen er konstrueret således at vi også har 4 store bro'er som også skal indbygges. Vi har i øjeblikket bygget 2 af bro'erne op og er i gang med de 2 andre. Alle 4 bro'er er af forskellig type.


Endvidere har vi anskaffet os et par Faller Car biler, som også skal have trukket kørestrøm i vejbanerne. Der bliver omkring 20-25 meter vejbane, som vi skal have lagt køretråd neden under.


Udover dette er der planlagt andre tekniske og fikse detaljer rundt omkring på anlægget, for at gøre banen til en spændende oplevelse, ikke alene for os, men også for Dem der besøger vores Bane.


Vi er altid friske på at hjælpe, så hvis du har nogle spørgsmål, er Du/I velkommen til at sende os en E-mail, så vil vi forsøge at hjælpe så godt som vi eventuelt kan.


Du kan finde vores e-mail adresser under menupunktet "Om os..." i menuen til venstre på skærmen.