Sådan laves dine egne vejbaner


Et alternativ til egen produktion af Vejbaner til din modeljernbane kan være at anvende vådslibnings-papir der både kan købes i ark og i hele ruller med 50 og 100 meter, som regel i 10 cm's bredde, som vist herunder.
Prisen ligger som regel mellem 90 og op til 150 kr for en rulle med 50 meter.

Vådslibnings-papir er som regel med sort eller grå baggrund og egner sig ideelt til at bygge dine egne vejbaner med på dit model-anlæg.

Jeg vil anbefale at anvender fra Korn 600 og opefter alt afhængigt at hvilken kvalitet du ønsker at dine vejbaner skal være i.

Kan fås i kornstørrelse fra 300 og helt op til 2000, som er meget fine i overfladen.

Til at lave forskellige typer sving, kan man anvende vådslibnings-papir i ark i sort/grå udgave, der som regel er 230 x 280 mm i størrelse og ligeledes kan fås i forskellige korn-størrelser fra 300 og opefter, som illustreret herunder.


Ved indkøb af både ruller og ark skal du være opmærksom på at kornstørrelsen og især farven ligger så tæt på hinanden som det er muligt, da der kan være enkelte farve forskelle mellem de forskellige producenter af vådslibnings-papir.
Køb eventuelt både rulle og ark som er produceret af samme producent, så skulle du være nogenlunde sikker på at der ikke er farve forskelle.

Skabeloner til påmaling af vejstriber/kantstriber/kryds/pile kan med fordel laves i tynde plastik-plader på 1-2 mm, da disse er meget nemme at rengøre efter brugen med maling eller spray.

Hvordan disse Veje/Vejbuer/kryds/parkeringspladser eventuelt kan se ud, kan du eventuelt se hos Noch eller Faller eller søge på Google.

Standard vejbaner i størrelse HO er som regel 80 mm i bredden, men kan svinge ned til 65 mm og op til 90 mm, alt efter hvilken type vej (Byvej/Landevej/Motorvej/Sti) eller hvad du måtte ønske, at der skal anlægges på din modeljernbane.

Ved anvendelsen af tynde plastik-plader på 30x30 cm i 1-2 mm tykkelse kan man opbygge skabeloner, som anvendes når der skal påmales følgende effekter på vejbanen :

Vejstriber / Buede Vejstriber. (I forskellige vejbane-bredder)
Kantstriber / Buede Kantstriber. (I forskellige vejbane-bredder)
Vejkryds. (flere skabeloner i forskellige vejbredder)
Parkeringspladser (flere skabeloner i forskellige udgaver)
Omvendt Trekant
Cykel-sti logo
Bus / Bus holdeplads logo
Jernbaneoverskæring (tog-logo)

og mange andre ting, kun fantasien sætter grænser.

For at få en ide om hvad der kan laves, kan Du eventuelt kigge på billederne herunder, som viser et lille udsnit af mulighederne.






I Sidste ende kan resulatet se ud som disse illustrationer herunder :



Anvendte Materialer :

Vådslibnings-sandpapir (ruller 50 mtr i 10 cm bredde) i sort/grå farve. (Til lige vejbaner)
Vådslibnings-sandpapir (ark a 230 x 280 mm) i sort/grå farve. (Til buede vejbaner)
Hvid Maling/Spray
Plastik-plader 200 x 280 mm - 1-2 mm i tykkelse. (www.model-byg.dk)

Skalpel-kniv

Skæreunderlag